Ny aftale om ladenetværk
Iveco og E.ON har indgået en ny samarbejdsaftale om opgradering af infrastrukturen i Skandinavien til elkøretøjernes indtog.
- Vi arbejder kontinuerligt med den grønne omstilling af transportbranchen og nu er tiden kommet til at få de tungere køretøjer over på el, udtaler Christian Halleløv, Head of Global eTransport i E.ON .
- Transportbranchen står over for en stor omstilling, og opladningen kan virke som en udfordring. Det skal passe ind i logistikken og transportmønsteret, så det kræver ofte skræddersyede løsninger. Netop derfor er dette en vigtig aftale for os. Sammen med E.ON går vi forrest og kan nu levere en komplet elektrisk løsning med både Iveco eDaily og opladning, udtaler Kåre Neergaard, Business Line Manager for Light, Medium & Heavy lastbiler hos Iveco North Europe & Baltics.
E.ON tilbyder ladestandere med effekter fra 11 kW til 300 kW, som også passer til tungere lastbiler.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.