23948sdkhjf

Volvo leverer tung elektrisk betonkanon

Volvo Trucks har leveret den første fuldelektriske og emissionsfrie tunge betonmixer til Cemex.

Den tunge Volvo FMX Electric lastbil blev overdraget fra Volvo Trucks til CEMEX ved et arrangement i Berlin i Tyskland torsdag. Lastbilen har batterikapacitet til en hel dags arbejde med en enkelt opladning i løbet af arbejdsdagen i chaufførens lovbefalede hvilepause. Betonmixeren bliver sat i normal drift på et produktionsanlæg for færdigblandet beton i bydelen Spandau i Berlin i løbet af denne måned.

Elektrificering af betontransport er udfordrende på grund af de tunge belastninger samt krav om kontinuerlig blanding af betonen under kørslen.

Cemex og Volvo Group er stiftende medlemmer af den såkaldte “First Movers”-koalition, der er et samarbejde under World Economic Forum med den amerikanske præsident Joe Bidens særlige udsending for klima, John Kerry. Her kan virksomheder indgå bindende købsforpligtelser, der skaber efterspørgsel på CO2-neutrale teknologier på markedet.

Cemex er en global leverandør af byggematerialer, der bl.a. producerer og leverer cement, færdigblandet beton, blandingsmaterialer samt udviklingsløsninger i bebyggede områder på markeder over hele verden.

Fakta om Volvo FMX Electric betonmixer:

Fuldelektrisk drivline med to motorer med en samlet ydeevne på 330 kW

Batterier: 4 stk. driftsbatterier med en samlet kapacitet på 360 kWh

Betonmixer-aggregatet drives af et hydrauliksystem, der får sin energi fra et af lastbilens driftsbatterier

Gearkasse: Volvo I-Shift

Akselafstand: 4.100 mm

Opbygning: Betonmixer, 9 m³

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.212