23948sdkhjf

Tre elektriske Scania gik som varmt brød

Lantmännen Schulstad lagde i 2022 en ordre på tre fuldelektriske lastbiler hos Scania til levering først i det nye år.

Sammen med deres nabo Anchersen Bus har Schulstad planer om at opføre en vindmølle og et solcelleanlæg mellem matriklerne på adressen i Avedøre, der skal generere så meget strøm, at det kan oplade Schulstads elektriske lastbiler og brødovne samt Anchersens elektriske busser.

Hvidovres borgmester Anders Wolf Andreasen (SF) var med, da Scania leverede den første ellastbil til Schulstad. Men også Danmarks erhvervsminister Morten Bødskov (S) havde fundet vej til Hvidovre for at få en testtur i Schulstads nye 3-akslede Scania 25L, tale om grøn omstilling og høre hvilke forhindringer Schulstad og Anchersen Bus møder i elforsyningsloven, når de to nabovirksomheder ønsker at dele elforsyning i form af en vindmølle og solcelleanlæg.

Efter rundvisning på Schulstad – Danmarks største bageri – og masser af ord om grøn omstilling, grøn energi, brødproduktion og ellastbiler, blev der også tid til, at både erhvervsministeren og borgmesteren kunne få en godt 15 minutters køretur i den friskleverede ellastbil med Michael Rasmussen, salgschef Scania Danmark, bag rattet.

Det er Michael Rasmussen, der har leveret både de tre nye Scania 25L, de foregående P 320 Hybrid samt et større antal konventionelle distributionslastbiler til Schulstad.

Han har i samarbejde med Schulstad udført et omfattende analysearbejde af virksomhedens distributionsflow for at nå frem til den optimale specifikation på de nye batterielektriske Scania 25L.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.247