23948sdkhjf

To nye Volvo FM til Vognmand.dk i Gadstrup

I sidste uge fik Vognmand.dk v/Freddy Fredriksen to nye, flotte Volvo FM 8x2 med Globetrotter-førerhus.  

Bilerne er del af en leverance på i alt tre – og de er alle udstyret med 13 liters-motor med 500 hk og I-shift-gearkasse, som gør kørslen lettere, sikrere og mere komfortabel. Dertil er valgt Volvo Guld-servicekontrakt, som ifølge Volvo giver fuld kontrol over omkostningerne, bekymringsfrit ejerskab og maksimal driftstid.

Vognmand Freddy Fredriksen har valgt New York-førerhuspakke, der bl.a. indeholder læder på rat, armlæn og indstigningshåndtag, elektrisk glas-soltag, solgardin i forruden og meget mere. Der er desuden Udsynspakke+, som indeholder bl.a.:  

- Regnsensor til visker med justerbar følsomhed  
- Automatisk skift mellem kørelys og nærlys
- El-sidespejle med elvarme  
- Blindvinkelkamera i passagerside
- Automatisk højdejustérbare forlygter
 

Derudover er bilerne også udstyret med Aktiv-sikkerhedspakke+ med bl.a.:

 

- Intelligent fartpilot med nødbremsehjælp
- Radarsystem til vognbaneskift
- Opmærksomhedsassistent  
- Sporassistent  
 

Bilerne er opbygget af HMF i Roskilde med Joab-kroghejs med knækarm og leveret af Kim Jørgensen, Volvo Truck Center Taastrup.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.49