Ny gardintrailer skal rulle fast til Sverige
Abildskou har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3-akslet maxi flexi-gardintrailer ved Lastas i Hedensted.
Traileren har bl.a. skydetag med 70 % åbning monteret på kraftige forbukkede alu-vanger, Zepro-foldelift med 2.000 kg bæreevne og pallekasse i venstre side.
Den er med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser og original SAF-luftaffjedring. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
Den er leveret af Jan Bertelsen.
Abildskou A/S blev grundlagt i 1960 og drives i dag af anden generation med transport af turistbusser, der har høj komfort, leje af minibus og VIP-bus med egen chauffør.
Derudover har de også vognmandskørsel, som blev startet op i 2017, og som har haft stor vækst inden for de sidste to år.
Deres flåde i dag er på ni kranbiler og seks vogntræk, som kører entreprenørkørsel og kubetømning i Aarhus og Djursland. Da de har meget kørsel til Norge og Sverige, er den nye gardintrailer indkøbt til at køre fast til Sverige.
Artiklen er en del af temaet Trailere.