Midtjyder med ny Volvo til biogassen
Iglsø Biogas A/S har investeret i en ny Volvo FH-trækker. Opbygningen har Volvo Truck Center i Viborg stået for, og VM Tarm har sørget for hydraulikopbygning samt trailer.
Iglsø Biogas har valgt at aktivere følgende flådestyringstjenester: Chaufførtider, Brændstof & miljø og My Truck App.
Chaufførtider hjælper chaufføren med at overholde køre/hviletidsreglerne. Chaufføren kan oprettes til Volvo Connect-app og se køre-/hviletidsinfo.
Tjenesten Brændstof og Miljø viser lastbilernes brændstofeffektivitet. Chaufføren kan oprettes til Volvo Connect-app og se sin egen brændstofscore.
My Truck App giver chaufføren fjernadgang til bilen til at styre fyret, tjekke brændstof-, olie- og kølevæskeniveau samt tjekke status for dørlåsning og modtage info, hvis tyverialarmen udløses.
Bilen er leveret af Mogens Damgaard, Volvo Truck Center, Viborg.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.