23948sdkhjf

Første nye Scania til SOS Dansk Autohjælp Nordjylland

SOS Dansk Autohjælp Nordjylland har netop fået leveret en Scania P 280 B4x2, der er opbygget med et hydraulisk skydelad samt bagmonteret grill fra den hollandske producent Falkom.

Den nye P 280 bliver kollega knap 40 andre bjærgningsbiler af forskellige mærker - fra 3,5-tons autotransportere og små, terrængående bjærgningsbiler over 12-tons autotransportere med skydelad og grill til kraftige terrængående Unimog og tunge, 4-akslede bjærgningsbiler på 32 tons totalvægt.

- Vores hovedstation ligger i Nørresundby, og så har vi fire lokale stationer i hhv. Hjørring, Brovst, Thisted og Nørager. Den nye Scania bliver stationeret i Nørresundby men kommer til at køre meget i Aalborg-området samt i hele region Nordjylland, fortæller medindehaver af SOS Dansk Autohjælp Nordjylland, Lasse Simonsen.

Den nye Scania P 280 er udrustet med en 6-cyl. 7-liters motor på 280 hk/1.200 Nm i kombination med en 8-trins GR875-gearkasse med fuldautomatisk Opticruise-gearskiftesystem samt enkeltreduceret R753-bagtøj med 2,35:1 i udveksling.

Bilen er i øvrigt udrustet med sovekabine-førerhus, men chaufføren skal dog ikke gøre sig forhåbninger om at kunne tage en lur i køjen. Den er nemlig afmonteret og erstattet med fire godkendte passagerstole med integrerede sikkerhedsseler, så Scania’en ud over at transportere to køretøjer hhv. på ladet og i grillen også indrettet med fem godkendte pladser til passagerer foruden chaufføren.

Det hydrauliske Falkom-skydelad har en kapacitet på 6.000 kg er ca. 6,3 meter langt. Det er udrustet med en højt placeret galge med ekstra baglygter og blitzbjælke. Dertil kommer et 3.600 kg hydraulisk spil til at trække køretøjer op på ladet med, og Scania’en er desuden udstyret med endnu et 3.600 kg hydraulisk spil monteret under ladet til fritrækning af køretøjer. Grillen har en kapacitet på 4.000 kg, og opbygningen er desuden med værktøjskasser, skraldespande, afspærringsmateriel, ildslukkere og andet grej.

Den nye Scania er leveret Stiholt v/Peter Munkholm.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.215