Ny løve til Grønhøj
Grønhøj Vognmandsforretning har netop fået leveret denne super flotte MAN TGS 35.510 8x4H-6 - og endnu én er allerede i ordrebogen hos MAN.
Hos Grønhøj Vognmandsforretning er man stor fan af MAN´s HydroDrive. HydroDrive er et hydrostatisk forakseldrev, som sikrer firehjulstræk ved behov, sparer vægt og reducerer brændstofforbruget i forhold til traditionelt firehjulstræk. Hos Grønhøj Vognmandsforretning siger de ”Én gang HydroDrive, altid HydroDrive”.
De to indehavere af Grønhøj Vognmandsforretning, Klaus Jensen Aa og Søren Nielsen, beskriver Grønhøj Vognmandsforretning således:
- Vi har rødder dybt i den midtjyske muld, og kunder i Karup, Viborg og resten af Midtjylland. Vi har 8 MAN-lastbiler og betjener såvel private og offentlige som erhvervskunder. Ingen opgave er for stor, ingen for lille, og vores kompetencer spænder vidt - fra traditionel vognmandskørsel, salg og levering af materialer til komplicerede kranopgaver, træfældning og hele entrepriser.
- Vi har et godt netværk af samarbejdspartnere og underleverandører, så alle detaljer i jobbet udføres professionelt. Hos Grønhøj Vognmandsforretning er vi pålidelige og punktlige, og altid fleksible! Vi sætter en ære i at gøre alt hvad vi kan for at yde en super service for alle kunder.
Hos Grønhøj Vognmandsforretning ved man, at det rigtige materiel er vigtigt for udførslen af et godt stykke arbejde. Derfor har man også tænkt alt ind, da bilen skulle konfigureres – herunder også selve opbygningen.
Den nye MAN er solgt af MAN-salgskonsulent Flemming Jensen. Opbygningen med wirehejs og kran er foretaget hos HMF, Nørresundby. Bilen er klargjort og leveret fra MAN servicepartner TJ Truck Service, Holstebro
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.