23948sdkhjf

Nu får de syv-akslede to tons ekstra

Tiltaget indføres fra 2027 

Nu indføres endnu et tiltag inden for vægt og dimensioner.

Tiltaget betyder, at 7-akslede lastbiler kan tage to tons ekstra gods med.

Totalvægten for 7-akslede vogntog øges til 58 tons fra 1. januar 2027. Samtidig øges den maksimale højde til 4,2 meter.

- Vi skruer på alle de håndtag, vi har for at gøre det nemmere og fleksibelt at fragte gods i Danmark. Med længere lastbiler, der kan køre med flere kilo, kan den enkelte chauffør levere flere varer, og det giver gevinster både for økonomien og for klimaet. Nu tillader vi, at 7-akslede lastbiler kan køre med to tons ekstra gods, så godstransporten effektiviseres, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse. 

Tiltaget vil medføre et øget slid på vejene, som finansieres af restmidler fra aftalen om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, hvor det blev besluttet at kompensere erhvervet blandt andet med ændringer i de nationale regler om vægt og dimensionering af lastbiler i vejgodstransporten.

Der anvendes desuden varige midler fra aftalekredsen bag aftale om deludmøntning af grøn fond til grøn omstilling og effektivisering af vejgodstransporten til at finansiere det varige slid på vejene.

Den 1. januar 2024 trådte de første 11 tiltag i kraft, og på baggrund af blandt andet et stærkt ønske fra branchen går man nu videre med øget totalvægt for 7-akslede vogntog samt øget maksimal tilladt højde for lastbiler til 4,2 meter. Det vurderes, at de to nye tiltag vil bidrage med besparelser for transportbranchen i omegnen af 500 millioner kroner årligt, når omstillingen er fuldt indfaset.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063