Fransk kranbil med lad til Randers
XL-Byg Brejnholt Randers har fået leveret en Renault C 460 P8x2*6 opbygget med kran og tømmerlad.
Hiab-kranen er i 26 tm-klassen med 5 hydrauliske udskud og rækkevidde ud til 15,1 meter. Den har fastmonteret støtteben. Ladet er 7,5 meter langt med 800 mm højde på sider og bagsmæk. Forsmækken er 1.500 mm og med holder til stige, og der er monteret værktøjs- og strøkasse. Det er opbygget på et Renault C 460 P8X2*6 chassis.
Sawo i Lemvig har stået for opbygningen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.