Quantron og Allison samarbejder om ny brint-lastbil
Quantron er et af de nye, interessante selskaber, som på rekordtid har arbejdet sig ind på markedet for tunge lastbiler med alternative drivliner – baseret på kendte lastbilmodeller opbygget og specificeret på Quantrons egen måde.
Det unge Quantron har allieret sig med en af verdens førende producenter af gearkasser og køretøjskomponenter – nemlig Allison Transmission, som har indgået aftale om at levere sin eGen Power elektriske aksel til Quantrons første brintdrevne brændselscelle-elkøretøj, en tung trækker til langdistance- og tunge opgaver. Køretøjet blev vist for første gang på Quantrons stand på IAA.
Quantron integrerer Allison eGen Power 130D-akslen i sit nye elektriske køretøj, der kører på brændselsceller (FCEV). Der er tale om en lastbil i trækker- og langchassisvarianter baseret på MAN TG3-platformen (TGS/TGX).
- Efter en evaluering af de elektriske fremdriftsløsninger valgte Quantron Allisons eGen Power 130D e-aksel på grund af dens enestående fordele, herunder optimeret effektivitet og ydeevne, et fremtidssikret kontrolsystem og en brancheførende kompaktløsning. Derudover har Allison et legendarisk ry for pålidelighed og holdbarhed. Vi tror på, at Allisons differentierede portefølje af elektriske aksler vil muliggøre Quantrons accelererede vækst, siger René Wollmann, CTO hos Quantron AG og fortsætter:
Rækkevidde på 700 kilometer
Quantron FCEV-lastbilen har plads til 54 kilo brint med brændselsceller leveret af Ballard Power Systems, der afgiver 240 kilowatt ren strøm til en 118 kilowatt-timers batteripakke, hvilket giver en rækkevidde på op til 700 kilometer. Køretøjet kan bestilles i akselkonfigurationerne 4x2 og 6x2, og der er mulighed for kundetest i 2023.
I hjertet af lastbilen er Allison eGen Power 130D elektriske aksel, som kombinerer to elektriske motorer og en to-trinstransmission i én kompakt enhed. De to integrerede elmotorer leverer i alt 454 kW kontinuerlig effekt og op til 652 kW spidsbelastningseffekt.
Artiklen er en del af temaet Vognmænd.