23948sdkhjf

Endnu et Shell-truckanlæg er åbnet i Nordjylland

I et utraditionelt samarbejde har Kristian Rytter Gruppen, DCC Energi og en lokal forhandler bygget et spritnyt Shell-truckanlæg fra den bare mark. Anlægget ligger i forlængelse af Kristian Rytter Gruppens nye hovedkontor i Svenstrup og er netop åbnet. Muligheden for at tanke både diesel, GTL-brændstof og AdBlue trækker allerede nordjyske transportvirksomheder til.

Efter tre måneders anlægsarbejde har Kristian Rytter Gruppen nu i snart en måned kunne føje Shell-truckanlæg til listen over ydelser – til gavn for de nordjyske vognmænd og transportører. Etableringen af et komplet Shell-anlæg i samarbejde med en mangeårig partner er ifølge Søren Møller Maretti, direktør for mobilitet i DCC Energi, endnu et skridt i arbejdet med at udbygge Shell trucknetværket i Danmark.

- Det er måske et lidt utraditionelt samarbejde. Men vi har gode erfaringer fra både Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn med at drive Shell-tankstationer på ’lånt jord’, om man vil. De gode takter har også vist sig i Svenstrup, hvor vi kan se, at den tunge transport har taget godt imod de nye muligheder, siger han og tilføjer.

- På kortere sigt kommer vi til at bygge yderligere ud i Aalborg-området, hvor vi snart kan annoncere endnu et nyt truck-anlæg. Det hænger sammen med vores ønske om at sikre let adgang til såvel Shell-diesel som GTL-brændstof langs alle landets store hovedfærdselsårer og transportknudepunkter.

Som et led i aftalen om at bygge et nyt Shell-anlæg ved siden af Kristian Rytter Gruppens hovedkontor har parterne indgået en forhandleraftale med familien bag den store Shell-tankstation i Støvring. Aftalen betyder, at det er erfarne folk med dyb indsigt i Shells produktudvalg, der varetager driften i Svenstrup. Noget, der er stor tilfredshed med hos Kristian Rytter Gruppen.

- Med god styring fra Støvring og DCC Energi er vi kommet virkelig hurtigt på plads med vores fælles tankanlæg. Alt tegner positivt med en fin trafik på anlægget. I takt med at nyheden om et nyt lokalt anlæg, hvor du også kan tanke GTL, breder sig, forventer jeg, at der kommer endnu mere tryk på, siger Kristian Rytter, adm. direktør i Kristian Rytter Gruppen.

Genvej til lavere partikeludledning:

I dag tæller Shell-trucknetværket herhjemme 147 tankstationer med high speed-standere og AdBlue. Heraf 32 rene truck-anlæg. 12 stationer, der er beliggende langs transporthovedfærdselsårene, tilbyder også det naturgasbaserede GTL-brændstof.

GTL står for Gas to Liquids og er et flydende, diesellignende brændstof, lavet på naturgas, og kan anvendes på alle dieselmotorer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073