Arbejdsgivere: Glem alt om lønfest
DTL’s arbejdsgiverforening holdt lørdag generalforsamling i Kolding – og her benyttede formand Martin Danielsen sin beretning til at italesætte de kommende overenskomstforhandlinger i starten af 2023.
- Der er næppe tvivl om, at mange lønmodtagere har en forventning om markante lønstigninger, der matcher inflationen. Endnu hører vi ikke så meget fra fagforbundene. Vi må håbe, at de er ansvarlige og ikke giver udtryk for, at der er plads til store lønløft, sagde Martin Danielsen.
DTL-A’s formand forsøgte i god tid at lægge låg på eventuelle forventninger til en lønfest – set i lyset af den høje inflation, vi ser i samfundet for tiden. Der er nemlig ikke plads til markante lønstigninger, lød det fra arbejdsgiverne.
- Selvom vi fortsat har svært ved at skaffe tilstrækkeligt kvalificerede chauffører, og dette i sig selv fører til lønpres, skal vi være yderst varsomme med at øge omkostningsniveauet, sagde Martin Danielsen.
Artiklen er en del af temaet Vognmænd.