Ny T-High Evolution til Gundsø
Chaufføren Laurits modtog i starten af april denne nye Renault T High Evolution 6x2 bogietrækker fra Renault Trucks.
Bilen skal indgå i virksomhedens fræserteam, som på blokvogn skal transportere deres store og meget tunge asfaltfræsere rundt på de forskellige lokationer.
Bilen er blandt andet sammensat af 13-liters motor med 520 hk og 2.550 Nm, 12 trins Optidriver-gearkasse, dobbeltmonteret bogie, fuld luft, komfortstole, Roadpad+ med navigation, bak- og læssekamera, højresvingskamera, klimapakke, køleskab, ACC, regn- og lyssensor mm.
Inden den endelige levering fik opbygger teamet i Taastrup lagt sidste hånd på værket. Bilen er solgt og leveret af Christian Lennett fra Volvo/Renault Truck Center Taastrup.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.