Mr. Iveco fylder 70 år
Salgschef Ole Trier, REA Erhvervsbiler, blev i 1977 ansat i Fiat Lastbiler, som sidenhen blev til Iveco. Han har slået sine folder med salg af Iveco lige siden og har solgt mere end 1.500 vare- og lastbiler. Indsatsen har kastet en del priser af sig, både i Iveco light- og heavy-segmentet.
Nu runder Ole Trier 70 år, og det fejres med en fødselsdagsreception for kunder, samarbejdspartnere, kollegaer, familie og venner.
Det finder sted hos REA på Københavnsvej 176 i Roskilde fredag 11. marts kl. 12-15.