23948sdkhjf

Styrelse vil forlænge dispensation for frontudstyr

Lastvognsbranchen har udtrykt bekymringer om skærpede krav til frontmonteret udstyr på lastbiler. Færdselsstyrelsen forsøger nu at finde en løsning ved blandt andet at forlænge dispensation for første registrering. Det oplyser styrelsen selv i en meddelelse.

Baggrunden er, at Færdselsstyrelsen i efteråret 2021 udstedte en meddelelse med regler om maksimal tilladt totallængde for lastbiler med frontmonteret udstyr. Meddelelsen indeholdt også overgangsregler for seneste registrering af disse køretøjer.

Årsagen var, at direktiv nr. 96/53 (EF), som sikrer fri konkurrence mellem vognmænd i Unionen, ikke tillader at køretøjslængder overskrides, hverken ved national eller international transport, medmindre, der er tale om modulvogntog.

Der er således ikke hjemmel til at undtage frontmonteret udstyr fra at blive målt med i køretøjets samlede længde.

Ifølge meddelelsen (nr. 2031) kan køretøjer, der enten var i produktion eller er i bindende ordre, ansøge om dispensation for registrering af køretøjet frem til den 15. juli 2022.

Branchen får længere tid til at tilpasse køretøjet

Af hensyn til den omfattende opbygning, som særligt lastbiler med frontmonteret støtteben skal gennemgå, vil dispensation fra datoen for første registrering blive ændret fra den 15. juli 2022 til den 1. januar 2024.

Ændringen vil fremgå i ændring af meddelelse nr. 2031, som forventes at udkomme ultimo 1. kvartal 2022.

Løsning på vej for eksisterende påhængskøretøjer

Det er i dag sjældent, at en lastbil med frontmonteret udstyr vil være for lang i forhold til gældende krav om køretøjslængde.

Problemet opstår, når en lastbil med frontmonteret udstyr sammenkobles med et påhængskøretøj. Herved vil de gældende krav til vogntogslængder med eksisterende påhængskøretøjer ofte ikke kunne opfyldes.

Derfor arbejder Færdselsstyrelsen på at finde en løsning, der også sikrer, at allerede eksisterende vogntog kan anvendes, uanset overskridelse af vogntogslængden.

Denne løsning vil også fremgå i ændringen af meddelelse nr. 2031, som forventes i første kvartal af 2022.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078