23948sdkhjf

Forulykket chauffør slog alarm

Kl. 12.49 tirsdag slog en 37-årig mand fra Albertslund alarm, efter at han i en lastbil var forulykket i en højresvingskurve på Lillesøvej ved Hvedevej i Kalundborg, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ambulancepersonale og politiet kørte til uheldsstedet, hvor politiet kunne konstatere, at ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet.

Chaufføren var efter uheldet selv kravlet ud og havde slået alarm efterfølgende. Han blev i den tilkaldte ambulance kørt til skadestuen i Holbæk, hvor han blev indlagt til observation for lettere kvæstelser.


Inden uheldet var den 37-årige kørt ad Lillesøvej mod nord, men havde i højresvingskurven mistet kontrollen over lastbilen, som med førerkabinen og sin venstre side ramte ind i et vejtræ i den skrånende vejrabat. Politiet optog rapport om uheldet på grund af den mulige personskade hos chaufføren som følge af uheldet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062