23948sdkhjf

Voldsomt sammenstød lukkede Storebæltsbroen

Storebæltsbroen blev natten til lørdag lukket efter et sammenstød mellem en lastbil og en personbil.

Uheldet skete på højbroen, som forbinder Sjælland og Sprogø, i østgående retning kort før kl. tre om natten.

Ved sammenstødet snurrede lastbilen 180 grader rundt, og broen blev hurtigt lukket for al trafik i begge retninger, da der også lå rester fra køretøjerne spredt ud over vejbanerne.

Lastbilchaufføren blev efterfølgende kørt på sygehuset, men politiet oplyser ifølge ritzau, at han ikke var i livsfare.

Større mystik er der om personbilen. Ifølge vidner stak to personer fra bilen efter sammenstødet, og signalementet er mildt sagt sparsomt, eftersom en af personerne beskrives som værende iført en hue.

Mellem klokken fem og seks lørdag morgen blev Storebæltsbroen genåbnet i først vestgående og dernæst østgående retning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063