23948sdkhjf

Circle K åbner nyt truckanlæg i Aalborg SV

28. oktober slår Circle K dørene op for et nyt truckanlæg i Aalborg SV på Otto Mønsteds Vej. I den anledning inviteres kunder og naboer forbi for at se det nyåbnede anlæg, som åbner officielt torsdag.

Truckanlægget giver nye og bedre tankningsmuligheder for virksomheder og chauffører i Nordjylland, hvor det skal ses som en udvidelse af netværket af tankstationer. På anlægget kan der tankes Miles Diesel, og nu som noget helt nyt kan man også tanke AdBlue.

Jacob Larsen, indehaver af Porshedens Vognmandsforretning, udtrykker sin begejstring for det nyåbnede anlæg:

- Idet det nye anlæg også har AdBlue, giver det vognmanden og chaufføren den fordel, at der kan tankes AdBlue og diesel ved ét og samme stop. Det er ideelt for tidsplanen og køretiden – og sparet tid er lig med penge.

Det nikker Rasmus Myrrhøj Nielsen, Indehaver af Vognmandsfirmaet K. P. Nielsen, genkendende til og tilføjer, at anlægget også ligger godt i forhold til kørsel fra Aalborg SV mod motorvejen E45 enten i syd eller nordgående retning:

- Det vil betyde meget for den tunge trafik på denne strækning, hvor man nu vil kunne mindske unødig kørsel. Det er endnu en årsag til, at man vil spare yderligere på tiden, og endda også brændstof.


En klimarigtig fremtid for den tunge transport  

Hos Circle K ser man også frem til, at det nye truckanlæg også vil gøre noget godt for klimaet, idet man ser flydende brændstoffer som en del af den fremtidige løsning på den tunge transport. Derfor skal anlægget også ses som en investering, der skal bidrage med fortrængningen af CO2 i fremtiden:

- Selvom flere af de store lastbilsfabrikanter satser på el og brændselsceller, er investeringen inden for flydende brændstoffer fremtidssikret, da diesel og HVO-diesel stadig vil spille en stor rolle i mange år fremover. Desuden vil Power-to-X også kunne anvendes i brændselsceller og dermed effektivt kunne bidrage med fortrængning af CO2 i fremtidens tunge transport, siger Kresten Nordborg Jensen, som er senior manager hos Circle K.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095