4

Billeder

Actros-serien var en nyskabelse, da den blev lanceret i 1996 – og er med sin femte generation i dag stadig blandt industriens førende modeller.

Jubilæerne står i kø for den tyske lastbilfabrik, der i år kan fejre milepæle for både den første og den seneste lastbil – og en helt særlig variant:

2021 er et særligt år for Daimler Trucks and Buses, som kan fejre en hel række af jubilæer for markante milepæle i historien for tunge køretøjer.

I 1896 præsenterede Gottlieb Daimler den første lastbil, og i 1951 fulgte Otto Kässbohrer up med den første bus med en selvbærende konstruktion – Setra-modellen. Fem år tidligere havde den første Unimog-prototype skramlet sig vej igennem udfordrende terræn. Og endelig, så var det i 1996, at den første udgave af Mercedes-Benz’ moderne flagskib, Actros, så dagens lys.

1896: Den første lastbil

Da Gottlieb Daimler præsenterede sin første lastbil i 1896 – udstyret med jernbeklædte træhjul – så var det ikke ligefrem en opfindelse, som verden havde ventet på i spænding. I Tyskland kunne man ikke opstøve en køber til den, og da det endelig lykkedes at få solgt lastbilen i England, så måtte en ansat gå foran køretøjet og vinke med et rødt flag for at advare andre brugere af vejen.

Alligevel skulle det vise, at dette nye transportmiddel udstyret med en ”Phoenix”-motor (placeret bagi) med fire hestekræfter, to cylindre og en volumen på 1,06 liter, skulle blive startskuddet til en uovertruffen succeshistorie inden for godstransport.

Dette første køretøj havde dog ikke meget til fælles med en ordentlig lastbil. Strengt taget var det en ombygget hestevogn, som var et mere velkendt syn i gaderne dengang.

Chassiset var udstyret med bladfjedre, som var monteret på tværs foran, samt spiralfjedre bag. Affjedringen var ikke kun nødvendig pga. vejenes dårlige tilstand, men også fordi motoren var meget følsom over for vibrationer.

Den sidste del af drivlinen var relativt moderne: et bælte overførte motorkraften til en aksel, der var monteret på tværs af køretøjet. Hver ende af akslen var udstyret med et lille tandhjul, og hver tand på tandhjulet gik ind i de indvendige tænder på et ringgear, som var fæstnet til det hjul, der skulle drives frem. Meget senere skulle denne konstruktion blive et varemærke for Mercedes-Benz’ lastbiler: den planetariske navreduktionsaksel – selv på den nye generation, på SK-serierne (til særligt tunge opgaver) og på anlægskøretøjer den dag i dag.

Allerede i 1898 tog udviklingen dog fart, da lastbilens ”anden generation” kom – nu med motor og gearkasse placemed under førersædet og med en motoreffekt på op til 12 hestekræfter og en totalvægt op til 5 ton.

1946: Den første Unimog

I 1946 gennemførte ”Prototype 1” Unimog sin første testkørsel. Chefdesigner Heinrich

Rößler sad selv ved rattet, og han testede prototypen, som ikke havde noget førerhus og var fuldt læsset med træ, på grove skovveje nær Schwäbisch-Gmünd øst for Stuttgart.

Skabelsen af Unimog er tæt knyttet til den vanskelige situation i Tyskland i efterkrigstiden, hvor landet led hårdt af manglende forsyninger – ikke mindst mad. Det gav Albert Friedrich, som i mange år havde ledet udviklingen af flymotorer hos Daimler-Benz AG, ideen til et motoriseret landbrugskøretøj med kraftudtag, som kunne bidrage til et mere effektivt og produktivt landbrug.

Efter krigens afslutning i 1945 gav Friedrich ansvaret for projektet videre til sin tidligere ansatte, Heinrich Rößler, som i samarbejde med metalfirmaet Erhard & Söhne i Schwäbisch-Gmund arbejdede videre med Unimog-designet. Det endte med en løsning med motor og gearkasse placeret til højre på køretøjet, som betød at momentrørene – som beskyttede drivakslerne – kunne være vinkelret på akslerne, og dermed var der kun brug for fire drivled på chassiset. Et særligt design, som 75 år senere stadig bruges på Unimog-serierne U4023/U5023.

Navnet Unimog var en forkortelse af Universal-Motor-Gerät (universal-motor-enhed). Efter at have set udviklingen an i nogle år overtog Daimler-Benz Unimog-produktionen i starten af 1950’erne.

1951: Den første Setra-bus

Mercedes’ bus-division Setra har stolte rødder. Helt tilbage i 1951 præsenterede den Ulm-baserede fabrik Kässbohrer Fahrzeugwerke sin S8-serien og gav mærket sit navn – Setra – som er en forkortel for ”selvbærende”. Det var nemlig den første serieproducerede bus med en selvbærende konstruktion, bagmonteret motor og direkte træk på bagakslen.

1996: Mercedes-Benz Actros

I september 1996 præsenterede Mercedes-Benz en helt ny tung lastbilserie på IAA-messen – nemlig Actros-serien, som skulle komme til at sætte nye standarder for lastbilindustrien.

Actros var den første lastbil udstyret med skivebremser og det elektroniske bremsesystem (EBS), og den kombination reducerede med ét slag bremselængden markant. Lastbilen var desuden udstyret med innovativ elektronik, længere serviceintervaller, reduceret brændstofforbrug, højere nyttelast mm.

Actros er siden løbende blevet opdateret og relanceret i nye generationer. Den seneste Actros – i intern jargon kaldet MP5 (modelserie 5, altså femte generation) – fra 2018 satte igen nye standarder. Denne gang for digitalisering og med sin nye spejlteknologi, hvor sidespejlene er erstattet af en kameraarm over sideruden. Som alle sine forgængere blev også denne femte generation af Actros kåret til ”International Truck of the Year”.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.