YX Erhverv åbner nyt truckanlæg i Horsens
Nu er der godt nyt til vognmænd og chauffører på landets veje, som fra sommeren 2021 kan se frem til et nyt truckanlæg, hvor de kan tanke lastbilen. Det sker, når YX Erhverv står klar med nyt anlæg i Horsens den 12. juli.
YX Erhverv har allerede anlæg i Horsens, og nu udvides netværket og kapaciteten grundet øget kundetilgang.
Truckanlægget kommer til at ligge på Thorsgårdsvej 55 ved den tosporede motortrafikvej Vestvejen og kan udelukkende benyttes af trucks og store køretøjer og kommer med high-speed-pumper, diesel, AdBlue og Bio100 HVO Diesel.
- Vi udvider vores tilstedeværelse i Horsens, fordi vi oplever øget kundetilgang, og det er et trafikalt knudepunkt. Vi har fundet en rigtig god beliggenhed, som har gode tilkørselsforhold, så det altid er nemt at komme til og fra, siger Michael B. Hansen, COO hos YX Erhverv.
Han fortsætter:
- Det centrale i alt, hvad vi foretager os, er at give vores kunder den bedste oplevelse. Det kræver et stærkt team, personlig service og et dedikeret landsdækkende trucknetværk, så vores kunder altid har et anlæg i nærheden og nemt og hurtigt kan tanke.
Da anlægget er forbeholdt erhvervskunder, sikres effektiviteten bedst muligt, og de værste køer undgås.
Om YX Erhverv:
YX Erhverv har specialiseret sig i olie til erhverv (olie til hjemmetanke) og transport (YX Truckanlæg). YX Erhverv er en del af YX Danmark A/S, som desuden består af YX Landbrug og YX Fyringsolie. YX Danmark A/S er en del af REITAN, som også ejer Uno-X, Rema 1000 og 7-Eleven.
YX Erhverv har et stort netværk af anlæg, som altid kan findes på hjemmesiden eller via selskabets app 'YX Truck’.
Artiklen er en del af temaet Vognmænd.