4-akslet Langendorf ruller til Skodborg
En ny Langendorf 4-akslet 35m3 tiptrailer er netop leveret til S.Chr. Sørensen fra Skodborg.
Traileren er godt udstyret med bl.a. BPW-aksler med tromlebremser, liftaksel på aksel 1 og aksel 4, ligesom aksel 4 også er medstyrende. Luftaffjedringen er med automatisk sænkning ved tipning, samt chassiset forstærket med dobbelt chassisvange i bagenden og 2 stk. krydsforstærkninger imellem chassisvangerne.
Traileren er også udstyret med tipvinkelalarm, som alarmerer, når traileren står på for ujævnt underlag.
Indvendigt er kassen beklædt med hvid plastik i bunden og på siderne, og kassen kan lukkes af i toppen med en kraftig rullepresenning af 900g/m2 kvalitetsdug.
På siden af chassiset er monteret kost- og skovlbeslag.
Poulsen Trailers har stået for leveringen.
Artiklen er en del af temaet Trailere.