Udenlandske chauffører brændte paller af direkte på asfalten
Lørdag aften blev politi og brandvæsen alarmeret og kaldt til Niels Bohrs Vej i Kolding.
Det skete, da to udenlandske chauffører klokken 21.25 havde valgt at tænde bål direkte på asfalten ved at sætte ild til nogle paller.
Trekantbrand blev alarmeret og fik slukket branden, der blev meldt som brand i industribygning, skriver Kolding Netavis.
Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi fortæller til Kolding Netavis, at der ikke skete skader på bygninger, og at de to chauffører ikke fik en bøde.
Efter branden var asfalten beskadiget. Det er dog en sag mellem chaufførerne og grundejeren, melder politiet.