3-akslet med gardin til Kronborg
Kronborg Transport ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3-akslet gardintrailer ved Lastas i Hedensted.
Kronborg Transport ApS er en meget miljøbevidst virksomhed og er miljøgodkendt til indsamling og transport af div. spildolier og olieprodukter.
Derudover har de transport af både let- og sværgods, landbrugs- og entreprenørmaskiner, tanktransport, biltransport i lukket special trailer, pallegods samt sand- og gruskørsel m.m. i ind- og udland.
Chassis opbygning: Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3, stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Gardin opbygning: 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, 2 stk. sandwich bagdøre, hårdttræsbund til 9.000 kg, der er TUV godkendt, 15 par. surringsringe 2.500 kg, 3 x 6 stk. kæpstokke huller og 12 stk. kæpstokke inkl. magasin.
Traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser.
Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg. Den nye gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.