Chauffør klemt af køreplade
Tirsdag eftermiddag klokken 13.21 kom en 32-årig mand fra Brøndby Strand i klemme mellem en køreplade og den lastbil, som han var ved at flytte kørepladen op i.
Ulykken skete på Langemosevej, da kørepladen kom i svingninger og ramte manden i brystet, hvorefter han blev klemt mellem pladen og lastbilen. Den 32-årige blev kørt til hospitalet, og Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at undersøge forholdene på stedet nærmere, oplyser Nordsjællands Politi.