20 tons Hangler-kærre til Per Aarsleff
Per Aarsleff A/S har fået leveret en 2-akslet Hangler 20 tons kærre.
Kærren er specificeret med bl.a. SAF-aksler med tromlebremser, luftaffjedring med hæve/sænkeventil, 7.500 mm lad beklædt med hårdttræsplanker med stål-omegaprofiler imellem, kæpstokkehuller langs begge kantskinner og langs midten, 1.200 mm kæpstokke i magasin forrest på frontvæggen, samt hel-galvaniseret chassis.
Kunden har ligeledes valgt at få monteret 4 stk. containerlåse i ladbunden, passende til 1 stk. 20-fods container. Ladbunden omringes af 600 mm foldbare og aftagelige alu-sider, hvorimellem der er aftagelige Kinnegrip-stolper. Hele frontvæggen er også aftagelig.
På begge sider af kærren fortil er der monteret kraftige opbevaringsskabe fra BoxNordic. Bagerst på kofangeren samt på begge sider af kærren, er der monteret-LED blitzblink, ligesom der også er monteret LED-arbejdslamper.
Poulsen Trailers har stået for leveringen.
Artiklen er en del af temaet Trailere.