Lang bogie til Stevnhoved
Stevnhoved ApS har netop fået leveret denne nye Kel-Berg 3-akslet overføringsanhænger med lang bogie fra Lastas i Hedensted.
De er certificerede inden for alle branchestandarder, hvilket er vigtigt, specielt i forhold til studenterkørsel men også skrotkørsel og landbrugstransport. De beskæftiger i dag 10 mand, der kører med gylle, korn, skrot eller en vogn fuld nyslåede studenter.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil, vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bag og ved tip stempel, justerbar i bagende til containere i længde af 7.000 mm til 7.500 mm, ca. 2/3 af anhængerens længde fremstillet som 3-vejs tipramme - tipbar til 49 grader, 4 stk. pneumatiske låse monteret på tipramme som er låsbare på udvendige side af container rammen, pneumatisk nedknækbar træktriangel med fjeder på siden af trækstang med manuel lås/kugleventil monteret i venstre side og 1 stk. plastik værktøjskasse i venstre side.
Anhængeren er med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring.
Liftaksel på 2. aksel og leveret med lang boogie i mellem 2. og 3. aksel.
Den nye overføringsanhænger er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.