Lastbilsalg i fremgang
Med 308 nye lastbiler på de danske veje i maj 2021 oplevede lastbilsalget en stigning på 15,4 procent i forhold til maj sidste år på, hvor der blev indregistreret 267 lastbiler.
- Med opsvinget i maj ser år-til-datotallet fornuftigt ud med 1.890 nye lastbiler i 2021, hvilket er en flot stigning på 9,9 procent sammenlignet med samme periode 2020, hvor der kom 1.719 nye lastbiler på vejene i løbet af årets første fem måneder., lyder det i en meddelelse fra De Danske Bilimportøer.
Sædvanligvis var det de tunge lastbiler over 24 ton, der udgjorde den største andel af lastbilsalget i maj måned. 65,9 procent af de nyregistrerede lastbiler tilhørte således den tungeste vægtklasse. Det er en nedgang på 4,9 procentpoint sammenlignet med maj i fjor.
De mellemtunge lastbiler mellem 16-24 ton vækstede i forhold til maj sidste år og øgede deres markedsandel med 3,8 procentpoint. Ligeledes gik det for de små lastbiler op til 16 ton, der øgede deres markedsandel med 1,1 procentpoint.