Stort svensk træf udsættes til oktober
Den svenske lastbiludstilling Trailer Trucking Festival er nu blevet programsat til at finde sted på Mantorp Park 8.-9. oktober. Oprindeligt skulle lastbiltræffet have fundet sted i august. Udskydelsen skyldes covid19-pandemien.
- Vi ser en bedring i pandemi-situationen, men ikke nok til, at vi føler os helt sikre på at kunne gennemføre arrangementet i august. Sikkerheden for udstillere, besøgende og personale kommer altid i første række, og derfor har vi besluttet at flytte Trailer Trucking Festival til 8.-9. oktober, hvor vi tror og håber at kunne invitere til den fest, som lastbilfolket så længe har set frem til, siger projektleder Anders Blomgren.
Det svenske showtruck-event Nordic Trophy er en del af arrangementet, hvor mange danske lastbiler og vognmænd igennem årenes løb har deltaget og hentet pokaler i Nordens mest prestigefulde lastbilkonkurrence.