Gardintrailer leveret til Skovlunde-firma
Godshotel & Transport ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3-akslet gardintrailer med truckbeslag ved Lastas i Hedensted.
Godshotel & Transport ApS fik sin start i 2007 i Skovlunde. De tilbyder lagerhotel med pick & pack på alle deres afdelinger og har egen bilpark med 20 biler og trailere. Med deres store udvalg af biler i alle størrelser kan de dække ethvert lager- og distributionsbehov efter kundens behov og ønsker.
Chassis opbygning: Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3, stærke tværvanger og forstærkninger som giver meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Gardin opbygning: 400 mm hævetag, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, pladebund 9.000 kg der er TUV godkendt, 15 par 2.500 kg surringsringe, 6 par kæpstokke huller og rustfri værktøjskasse.
Traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser. Traileren er med liftaksel på 1. aksel og 3. aksel er selvstyrende. Derudover er den XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
Den nye gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.