Ungarsk transportgigant køber 440 nye trækkere
Det ungarske transportfirma Waberer’s International har lagt en ordre på 440 nye lastbiler fra Volvo og Renault til en samlet investering på 12 milliarder ungarske forint - svarende til knap 249 millioner danske kroner.
Det er den største ordre i ungarsk lastbilhistorie, og de nye trækkere bliver sat i drift over hele Europa i andet halvår af 2021.
Der er tale om 250 stk. af den nye Volvo FH af den nye lastbil-generation med Globetrotter XL-kabine, 460 hk og Turbo Compound-motor.
Hertil kommer 190 eksemplarer af Renaults langtursserie, T-modellen i den nye 2021-udgave.