23948sdkhjf

Kørekort og særtransporter flyttes væk fra politiet

Sent tirsdag aften blev der indgået en ny politiaftale, der flytter afholdelsen af køreprøver og teoriprøver til fra Politiet til Færdselsstyrelsen. Tilsvarende vil udstedelsen af særtransporter blive flyttet fra Politiet til Vejdirektoratet, oplyser DI Transport.

- Det er en god aftale for transportbranchen, der gerne vil have flere chauffører, og vi håber at ændringerne kan være med til generelt at begrænse ventetiden på køreprøver. Men malurten i bægret er, at det finansieres gennem højere gebyrer på kørekort, siger Lars William Wesch, branchedirektør i ATL.

I forhold til særtransporterne har der i sensommeren været store udfordringer med lange ventetider på tilladelser, og håber DI Transport og ATL er overflytningen kan være først skridt til en med grundlæggende revision af reglerne.

- Det har længe været et stærkt ønske for os at få en mere effektiv afvikling af særtransporterne og hurtige udstedelser af tilladelser, og overdragelsen til Vejdirektoratet virker som en god løsning. Næste skridt må være at få moderniseret reglerne og lettet de administrative byrder for branchen i forbindelse med særtransporterne, siger seniorchefkonsulent Rune Noack fra DI Transport.

Overdragelsen af områderne planlægges til 1. oktober 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063