Årtiets første Lastbil Magasinet er på gaden
Årtiets første udgave af Lastbil Magasinet rammer i denne uge ramt landets kiosker og postkasser.
I denne udgave har vi bl.a. været en tur i Holstebro for at se og snakke nærmere om en af det forgangne års allerflotteste lastbiler på dansk grund - nemlig Prince-bilen fra vognmand Michael Thorsen.
Fokus er som altid også på den seneste udvikling inden for lastbil-drivliner - hvor elektrificering i disse år er det store mantra. Vi kigger nærmere på både nutid og fremtid - i form af en aktuel levering af de første fuldt elektriske Fuso-lastbiler til danske kunder, samt lancering af en lastbil, der måske vil vende op og ned på den europæiske lastbilbranche i det kommende årti. Vi var nemlig med, da amerikanske Nikola Motor under stor ståhej præsenterede deres nye elektriske trækker i samarbejde med deres europæiske samarbejdspartner Iveco. Trækkeren kan både køre på batteri og brint.
Der har været meget snak om kontrol og bøder for ulovligt hvil. Men nogen gør noget ved snakken, og Lastbil Magasinet tog derfor med på reportage med Tungvognscenter Nord, der delte mærkbare bøder ud til en række udenlandske chauffører for at have brudt reglerne for ugehvil. Læs og bliv klogere på tungvognsbetjentenes praksis i Lastbil Magasinets første 2020-nummer.
Vi har også været til den største lastbilmesse i 2019 i Europa, og så tegner vi et lidt anderledes portræt af et af de største navne inden for underholdningsbranchen i disse år - nemlig komikeren Nikolaj Stokholm, der bag den sjove facade har en livslang passion for lastbiler.
Som altid er der også masser af andre nyheder fra transportbranchen, test, teknik, flotte lastbiler, specielle trailere, portrætter, læserkonkurrencer, debat, reportager, modelbiler, interviews og meget mere.
HER kan du se, hvor du kan købe Lastbil Magasinet - eller du kan bestille et abonnement HER. Du kan selvfølgelig også ringe til Lastbil Magasinet på tlf. 70 250 350 eller sende en e-mail til lene@dtmedier.dk.
Du kan også abonnere på Lastbil Magasinet elektronisk, så du altid kan læse bladet online ved computeren eller på telefonen. Klik HER og læs Lastbil Magasinets e-udgave.
Glem ikke at lytte til Lastbil Magasinets podcast - oplagt til de lange ture bag rattet. Du kan lytte til dem her og lære, hvordan du bliver abonnent og får podcasten automatisk på din telefon, tablet eller computer - helt gratis!