23948sdkhjf

Euromaster: Ny salgsdirektør

Afsættet er blandt andet militæret og OK.

Søren Brandborg er tiltrådt som ny salgsdirektør for B2B-segmenterne hos Euromaster Danmark, hvor han bliver en del af ledelsesteamet.

Hos Euromaster får den nye salgsdirektør ansvaret for salget i Danmark - og skal primært sikre profitabel vækst på BTB-segmenterne, ved en struktureret og målrettet salgsindsats.

Euromasters direktør, Henrik Fusager, glæder sig til det fremtidige samarbejde:

- Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes os at tiltrække Søren til en meget spændende og vigtig rolle i Euromaster Danmarks fremtidige arbejde og strategi. Søren kender BTB segmenterne - og vi er overbeviste om, at Søren kan tage vores forretning til det næste niveau, siger Henrik Fusager og tilføjer:

- Søren har en stærk kommerciel profil, hvilket vil komme i spil i tilgangen til markedet. Vi har glædet os meget til at byde ham velkommen, og vi er allerede godt i gang med planlægningen for 2020.

Militær og OK

Med en baggrund fra både militæret og det private erhvervsliv har Søren igennem en stærk erhvervsmæssig karriere, hvor han primært har beskæftiget sig med ledelse, salg og transformation - senest i OK A.m.b.a., hvor Søren Brandborg de sidste seks et halvt år har arbejdet som markedschef for B2B og B2G med ledelsesansvar for både mellemledere, distriktschefer og salgskonsulenter.

Hos OK A.m.b.a. har han været med til at lave en transformation af salget og opnået imponerende vækstresultater. Fra sin tid hos OK A.m.b.a har Søren Brandborg også et godt kendskab til Euromasters B2B-kundesegmenter.

Bor ved Aarhus

Privat bor Euromaster Danmarks nye salgsdirektør i Viby ved Aarhus sammen med Birgitte og hendes søn Mads på 8 år, lige som han selv tre sønner på 21, 25 og 27 år.

- Jeg er vild med amerikansk fodbold og motorsport, og har i den forbindelse flere gange været til Formel 1 og Le Mans. I min tid i militæret dyrkede jeg faldskærms formationsspring på internationalt eliteplan, siger den nye direktør hos Euromaster Danmark.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094