23948sdkhjf

Ny blomstertrækker til Vodskov

Vognmand Jesper Østergaard fra Vodskov har for nylig fået leveret en ny Scania R 500 A6x2 af lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg.

Jesper Østergaard er én-bils vognmand og kører bl.a. blomster for Alex Andersen Ølund, og i de kommende år kommer den nye bil til at slide på asfalten i Danmark, Sverige og Norge. Han regner med at rulle ca. 150.000 km om året i den nye R 500, så for at slippe for at ligge og servicere den hjemme i indkørslen har han tegnet en 6-årig reparations- og vedligeholdelsesaftale inklusiv udvidet drivlinegaranti på bilen.

Den fabrikslakerede hvide trækker er udrustet med Scania-drivlinen med 13-liters, 6-cyl. rækkemotor på max. 500 hk/2.550 Nm, 14-trins GRS905R-gearkasse med to krybegear og integreret Retarder samt R 780-bagtøj med økonomisk 2,59:1-bagtøj.

Bilen er opbygget af Stiholt i Aalborg med heldækkende og eloxeret alu-dørk foran og bag skamlen, G-strenge mellem bogiehjulene, høj galge samt lodrette værktøjsskabe bag førerhuset.

I førerhuset har Karl Johan Buur i Vrå givet den gas med knappolstring af bl.a. dørbeklædninger, vægge, loft og køje. På undersiden af køjen har Jesper fået lavet et spejl med et foto af sin nyfødte datter, Alma, der kom til verden for fire måneder siden, og hele herligheden er dekoreret af FRP Skilte i Tjele.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234