23948sdkhjf

Chauffør erkender medvirken til menneskesmugling

Den 25-årige nordirske lastbilchauffør, der er tiltalt for drab på 39 vietnamesiske migranters død i Storbritannien, har erklæret sig skyldig i menneskesmugling.

Det skriver nyhedsmediet ABC News.

Chaufføren blev anholdt, da ligene af de 39 mennesker blev fundet i hans køletrailer i Essex 23. oktober.

Mandag formiddag blev den 25-årige stillet for en dommer ved retten i London, hvor han erkendte, at han gennem det seneste år har smuglet mennesker ind i Storbritannien. Chaufføren står også tiltalt for mord på de 39 mennesker, der blev fundet døde i hans trailer samt hvidvaskning af penge, men han blev ikke bedt om at forholde sig til disse anklager ved dette retsmøde.

Der er ikke sat en dato for retssagen mod ham og de andre tiltalte i sagen, men den 25-årige chauffør skal møde i retten igen 13. december.

En anden 23-årig mand er også sigtet i den tragiske sag, mens en tredje person afventer udlevering fra Irland, anklaget for involvering i, hvad politiet mener er et bredere menneskesmuglersyndikat.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078