23948sdkhjf

Iveco har fået ny topchef på plads

Iveco har offentliggjort udnævnelsen af Thomas Hilse som ”Brand President” for Iveco. Den nye topchef tiltræder i dag, 1. november, og vil have det overordnede ansvar for Ivecos program af lette og tunge køretøjer på globalt plan. Thomas Hilfe vil have base i Ivecos hovedkvarter i Torino.

Gerrit Marx, chef for kommercielle og specielle køretøjer hos CNH Industrial, som Iveco er en del af, har siden starten af året også varetaget rollen som chef for Iveco, siden den tidligere Iveco-chef Pierre Lahutte blev sat fra bestillingen i starten af året.

»Vi er meget glade for at kunne byde Thomas velkommen i vores organisation. Han kommer på et vigtigt tidspunkt i vores historie, hvor vi netop har lanceret vores nye Daily-serie og vores Iveco Way-program med langturslastbilen Iveco S-Way. Thomas har en stærk baggrund inden for erhvervskøretøjer og stor international ledelseserfaring, som bliver værdifuldt i arbejdet med at sikre fremtidig succes for Iveco over hele verden,« udtaler Gerrit Marx.

Thomas Hilse har arbejdet med busser og lastbiler igennem 22 år for forskellige mærker i Europa, Nordamerika, Latinamerika – og senest som ansvarlig for Daimlers erhvervskøretøjer i Sydøstasien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094