Legras til Tinglev
Poulsen Trailers ved Horsens leverer en fabriksny og 91 kubikmeter stor walkingfloor-trailer fra Legras.
Modtager er Agro Handel & Transport ApS, Tinglev.
Traileren blev klarmeldt en onsdag på fabrikken i Frankrig, og dagen efter havde kunden sin nye trailer med på vejen fra Horsens – på vej til første læs, fredag morgen.
Traileren er udstyret efter kundens ønsker, herunder ni-tons SAF-aksler med tromlebremser, forskudt medstyrende 3. aksel, løft på 1. aksel, Alcoa-alufælge og EcoTop-automatpresenning med fjernbetjening.
Tag og gulv styres via samme fjernbetjening.
Walkingfloor-gulvet er opbygget af Legras’ egen stærke gulvtype, der klarer belastningen fra en 9-tons truck.
Artiklen er en del af temaet Trailere.