Ny chef i Volvo Truck Center i Aalborg
Morten Sørup er udnævnt til ny Volvo Truck Center-chef i filialen i Aalborg. Han overtager efter Poul Christensen, der drosler ned, inden han i løbet af næste år går på velfortjent pension.
Morten Sørup er udlært hos Volvo Truck Center i Brønderslev og har været hos Volvo i sammenlagt 19 år som mekaniker og værkfører. Han er 43 år gammel og bor med sin kæreste og 3 sønner i Brønderslev.