Opbygning til Vejle
Sawo leverer ny opbygning med kran og wirehejs.
Vognmandsfirmaet Knud Gade A/S, Vejle, har modtaget en ny Volvo i firmaets genkendelige kulør.
Bilen er opbygget hos Sawo i Kolding, hvor der er monteret en Hiab-kran, model X-HiPro 262 EP-5 XSD med fem hydrauliske udskud, i kombination med et Sawo-wirehejs af typen CLF326S-3W.
Opbygningen indeholder blandt andet en hydraulisk udskydelig kofanger, rustfri værktøjskasser og platform ved kranen bag førerhuset.
Den nye Sawo-opbygning er den seneste i en række lignende med Sawo-produkter til Knud Gade A/S.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.