Flot opbygning skal køre storskrald
Vognmand Søren Nielsen har fået leveret en ny opbygning på en 4-akslet Scania R500, udstyret med nyt Multilift Ultima 24Z.59 kroghejs – det første kroghejs i Ultima-serien, der er leveret i Danmark.
Dette 24 ton kroghejs med knæktårn er udstyret med velkendte funktioner som ilgang, hurtig tip og hurtig sænk. Derudover har det et par nye funktioner:
- Safe Speed, en hastighedsdæmpning der sikre mod overbelastning og skader på kroghejset.
- Højdestop for krog, der gør det lettere at fange containere.
Yderligere er der i førerhuset monteret et 7" touch display til kroghejset, dette er til diagnosticering, vejning og ekstra funktionskontrol. Slutteligt er det også udstyret med vejesystem og flexvision der indeholder 3 stk. bakkameraer samt hjælp til bakning af containere.
Sawo har stået for opbygningen til Søren Nielsen, der lever af indsamling af affald (storskraldskørsel).
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.