Volvo FM 330 6x2R til Davidsen A/S
Davidsen A/S har fået leveret deres første af seks nye Volvo-lastbiler.
Lastvognen er en Volvo FM 330 6x2R med 11 liters 330 hk motor, fuld luftaffjedring og I-Shift-gearkasse. Bilen har Volvo Dynamisk Styring, som garanterer præcision og stabilitet under kørslen.
Til chaufføren er der komfort+ førerhuspakke samt udsynspakke+, der indeholder bl.a.
Bi-Xenon-forlygter og hjørnebelysning. For at øge sikkerheden omkring lastbilen er der monteret bak-og cyklistkamera.
Ladopbygning og montering af Palfinger-kran har Per Lavmands stået for.
Bilen er solgt og leveret af Jesper Bøgeskov Schramm fra Volvo Truck Center i Taastrup.
Davidsens biler kører med varer i hele Danmark.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.