23948sdkhjf

Godt nyt: Hvejsel Møbeltransport fortsætter

I forrige uge kunne Lastbil Magasinet oplyse, at Hvejsel Møbeltransport var blevet begæret konkurs af moderselskabet Thortrans, der købte Hvejsel Møbeltransport i slutningen af 2015.

Ifølge Transport Tidende har Thortrans nu selv overtaget aktiviteterne i Hvejsel Møbeltransport efter aftale med det konkursramte datterselskabs kreditorer. Thortrans vil drive virksomheden videre under Hvejsel Møbeltransport-navnet.

Det oplyser bobestyreren i det konkursramte selskab, der har ændret navn til HVMT A/S, advokat Søren Christensen Volder, der er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, til Transport Tidende.

»Det er med stor glæde vi kan meddele at Thortrans A/S med øjeblikkelig virkning overtager Hvejsels Møbeltransports aktiviteter. Vi glæder os over sammen med medarbejdere fra Hvejsel Møbeltransport at fortsætte og udbygge forretningen,« lyder det i en mail, som virksomheden har udsendt til sine forretningsforbindelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078