23948sdkhjf

Nikola og Iveco indgår samarbejde

CNH Industrial, som ejer lastbilproducenten Iveco, har offentliggjort et samarbejde med amerikanske Nikola Motor Company om udvikling af hydrogendrevne og batterielektriske lastbiler.

CNH Industrial går ind i partnerskabet med en investering på 250 mio. dollars (1,7 mia. danske kroner). De 100 millioner dollars kommer i form af en ren kapitalindsprøjtning, mens de resterende 150 mio. dollars kommer i form af tjenester og serviceydelser inden for produktudvikling, produktionsteknik og komponenter til den fortsatte udvikling af Nikolas modelserier Nikola Two og Nikola Tre.

Nikola Two og Nikola Tre er begge tunge lastbiler til henholdsvis udviklet til henholdsvis det amerikanske og europæiske marked. Parterne oplyser, at teknologi fra Ivecos nye langtursmodel, S-Way, vil blive benyttet i den fortsatte udvikling af Nikolas to topmodeller.

Ifølge planerne skal Nikola levere de første lastbiler i Europa med hydrogen- og batteriteknologi i løbet af 2022.

Samarbejdet med CNH Industrial løser også en stor udfordring for Nikola i Europa. Nikola vil nemlig kunne benytte Ivecos salgs- og servicenetværk for at sætte fart i udrulningen på det europæiske lastbilmarked.

»Den stigende erkendelse af, at der er behov for en fundamental reduktion i køretøjers udledning får vores industri til hurtigt at søge avancerede teknologiske løsninger. Iveco har nu en ideel position til at kunne tilbyde kunder en endnu bredere række af transportløsninger, som inkluderer gasdrevne, elektriske og brændselscelle-drevne køretøjer,« siger Hubertus Mühlhäuser, adm. direktør i CNH Industrial.

»Tiden er kommet til endelig at levere en nul-udlednings løsning til det tunge lastbilmarked. Mens andre fabrikanter mener, at nul-udlednings løsninger ikke kan ske inden for den tidsramme, som beslutningstagerne har dikteret, så beviser Nikola, FPT Industrial og Iveco, at tidsrammen ikke er urimelig,« siger Trevor Milton, stifter og adm. direktør for Nikola Corporation.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206