23948sdkhjf

Hvejsel Møbeltransport konkurs

Thortrans' ledelse har begæret datterselskabet Hvejsel Møbeltransport A/S konkurs. Thortrans' ledelse håber dog på, at det er muligt at sælge Hvejsel Møbeltransport med henblik på videre drift. Det skriver Transport Tidende.

»Konkursboet har valgt at fortsætte driften som ”going concern” i den kommende tid for at bevare virksomheden til en eventuel køber. Medarbejderne er blevet orienteret, og de flytninger, der er bestilt, vil blive udført, så kunderne behøver ikke at være bekymrede for deres fragter. Virksomheden vil også fortsat tage imod nye ordrer,« siger bobestyreren advokat Søren Christensen Volder, der er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun til Transport Tidende.

Hvejsel Møbeltransport har specialiseret sig inden for transport af møbler, kunstværker og internationale flytninger. Virksomheden beskæftiger cirka 40 ansatte og kører med 25 biler.

Thortrans overtog Hvejsel Møbeltransport i slutningen af 2015. Efterfølgende overtog selskabet Hvejsel Møbeltransport A/S virksomheden Hellerup Flytteforretning i forbindelse med et generationsskifte Hellerup Flytteforretning & Kunsttransport, der blev stiftet i 1917, er også omfattet af konkursen, skriver Transport Tidende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125