23948sdkhjf

Ford Trucks og TIP udvider samarbejdet i Vesteuropa

Efter et have etableret sig i bl.a. Mellemøsten, Afrika og Rusland har den tyrkiske lastbilfabrik Ford Trucks nu sat kursen mod vækst i forhandlernettet i Europa. Målet er at være til stede i 51 lande i løbet af 2020, og det kræver selvsagt også et veludbygget servicenetværk.

Derfor har Ford Trucks og TIP Trailer Services indgået aftale om autoriseret service og reparationer på Ford Trucks-lastbiler i hele Vesteuropa.

»Globalt vokser Ford Trucks hurtigt som et firma, der kombinerer næsten 60 års erfaring med lastbilproduktion med evnen til at udvikle produkter, der henvender sig specifikt til forskellige eksportmarkeder. Den verdensomspændende anerkendelse af F-Max, som vi udviklede fra bunden, har været en vigtig nøgle til at nå vores mål om international vækst. Sammen med vores mål om vækst på de vesteuropæiske markeder, så vil samarbejdet med TIP Trailer Services bidrage markant til vores mål om løbende kundesupport. Vi tror på, at dette samarbejde vil være meget frugtbart for begge parter,« udtaler Ford Trucks’ Vice President Serhan Turfan.

Hos TIP Trailer Services med hovedsæde i Holland udtaler Chief Operating Officer Paul Beadle om samarbejdet med Ford Trucks:

»Vi er meget glade for at gå ind i dette samarbejde og ser fremad til at støtte Ford Trucks på deres rejse mod vækst i Europa.«

Som Lastbil Magasinet omtalte allerede i januar, så er TIP også i Danmark udpeget som officiel servicepartner for Ford Trucks. Herhjemme bliver fem af TIPs anlæg officielle Ford Trucks-værksteder, nemlig Taastrup, Taulov, Tilst, Padborg og Hirtshals.

Ford Trucks lancerede i 2018 sin nye langtursmodel, Ford F-Max, som siden blev kåret til International Truck of the Year 2019. Den fås foreløbig kun som 2-akslet trækker med 500 hk, men Ford Trucks har planer om at udvide med flere varianter, heriblandt en 3-akslet version.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189