Stor trailer til kæmpe landbrug
Poulsen Trailers ApS ved Horsens har netop leveret en ny og 61 kubikmeter stor Langendorf-tiptrailer til Eskelund ApS ved Gelsted på Fyn. Her består aktiviteterne blandt andet af drift af godt 1000 hektar landbrugsjord samt produktion og handel med svinefoder samt transport af svin og relaterede produkter.
Eskelund har selv været med til at bestemme det endelige udstyr på traileren.
Opbygningen inkluderer blandt andet BPW-aksler med tromlebremser, løft på 1. og 4. aksel (medstyrende), fjernbetjent EcoTop-automatpresenning, tragt med pose til kornlem så der kan tippes ned i underjordisk silo, LED-arbejdslamper, værktøjskasse, kost- og skovlbeslag samt stige på stigebeslag på siden af chassiset.
Langendorfs korntrailere er som standard udstyret med dobbelt krydsforstærkning i chassiset samt dobbelt chassisramme over akslerne, oplyser Philip K. Bredahl hos Poulsen Trailers.
Artiklen er en del af temaet Trailere.