23948sdkhjf

Vognmænd diskuterer bremser på møde i Fredericia

- Vigtigt at sikre sig mod kæmpemæssige bøder

»Efter den seneste tids debat får man umiddelbart indtrykket af, at danske vognmænd ved nok om bremse-problemerne på de påhængskørertøjer, de dagligt kører rundt med. Mange af dem ser ikke noget problem i sagen. Men det er altså vigtigt at understrege den kendsgerning, at bøderne fra og med årsskiftet stiger voldsomt. Den første bøde koster 6.000 til chaufføren og 10.000 til vognmanden - med dobbelt op virkning ved eventuelle gentagelses-overtrædelser,« lyder det i en nyhedsmail fra vognmandsorganisationen FDL.

»Mens vognmand og chauffør må betale ved kasse 1, slipper de registrerede brugere og kørselsrekvirenter desværre for tiltale. Der er så mange problemstillinger i det her, at FDL arrangerer et bremsemøde kl. 9 lørdag d. 24. august på Hejse Kro ved Fredericia. Her vil en af Danmarks førende bremsespecialister René Lundegård orientere om, hvor let det er at undgå problemerne. Desuden vil der være en repræsentant for Tungvognscenter Øst med en bremsestand.«

»Med de udsigter, der er forude, er det relevant at spørge danske vognmænd, om de selv eller deres chauffører efter 1. januar tør koble en løstrailer, uden at sikre sig mod de mega store bremsebøder,« siger kontorleder Jens Groot, FDL.

»Hvilke krav har man tænkt sig at stille til kørselsrekvirenten og dennes påhængskøretøjer? Og hvordan vil den enkelte vognmand og chauffør sikre sig, at de pågældende køretøjer er lovlige, og at de bremser lige præcis, som de ifølge loven skal?«

»Statistikken fra tungvognscentrenes mobile bremsestand viser, at ca. 30 procent af de kontrollerede påhængskøretøjer har haft alvorlige bremsefejl. Og sådanne fejl vil efter 1. januar blive belønnet med forhøjede bødetakster. Det er nu, der skal handles, for ingen slipper for at indføre et bremse-kontrolsystem, så de ved, at bremserne altid virker, som de skal, nøjagtigt som forvognens bremser, der altid virker,« understreger Jens Groot.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172