23948sdkhjf

Bøde på 116.000 kr.

Lastbil tilbageholdt, fordi udenlandsk vognmand ikke har betalt bøde på 116.000 kr.

En tyrkisk vognmand er endnu ikke genforenet med sin lastbil, som nu er tilbageholdt af Tungvognscenter Syd, fordi vognmanden ikke har kunnet betale de nødvendige 116.000 kr. for at få lastbilen frigivet.

Årsag til tilbageholdelsen skal findes i en rutinemæssig kontrol, fortaget af personale fra Tungvognscenter Syd 18. juli på Midtjyske Motorvej, i vestlig retning ved Lindved.

En teknisk undersøgelse af lastbilen afslørede, at der var blevet foretaget manipulation af lastbilens tachograf. Der blev også rejst andre sigtelser for blandt andet overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne samt ulovlig aflønning af chaufføren. Denne må således ikke aflønnes primært på baggrund af tilbagelagt strækning eller den transporterede mængde gods.

Både chauffør og vognmand erkender sigtelserne, men de må indtil videre undvære lastbilen. De 116.000 kr., der svarer til bødens størrelse for vognmanden, skal betales først.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078