23948sdkhjf

- Kun de gule plader vinkes ind til siden

Debatindlæg som kommentar til denne artikel:

Det er da fint, der kommer mere fokus på lastbilerne, men som vi har set det før, er det vel kun dem med gule nummerplader, der skal vinkes ind til siden (og så lige den ene med hvide plader).

Hvis man nu spørger, ”sig mig, er det kun danske biler, I kontrollerer i dag”, så er svaret ”uha nej, og ih og oh, der står da én derovre fra udlandet” (man kunne godt få øje på den).

Nu burde det ikke være nødvendigt at sætte tal på, hvor mange der skal kontrolleres i løbet af et år. Vi skal til syn en gang om året, da burde det være muligt for synsmanden at vurdere, om materialet er i så god teknisk stand, at det kunne køre et år mere til næste syn (han skal ikke hænges op på det og have bøder, så han må gå fra hus og hjem).

Der kunne der så blive nogle sorteret fra angående bremser, lysende kontrollamper (motorstyring) eller abs-bremser, som straks er lidt værre, det ved vi alle, det kan komme pludseligt, og om man så har samvittigheden til at køre videre med det, er op til den enkelte. Så er det klart, så må det koste, hvis man bliver standset.

Nu skriver de ”eftermonteret udstyr på instrumentbrættet”, det er nok bortset fra alle brobizzer og mautapparat, der jo gerne må sidde der, men et spisebord ved passagerstolen, der ikke forhindrer udsyn, kan jeg nu ikke se, hvorfor det ikke må være der. Det samme med vindafvisere - nogle har dem malet helt, det er så ikke ok, men de, der har dem malet og frit udsyn til spejlene, kan jeg ikke se noget problem i. En termorude er også to lag, men hvis det er ”Fritz og Polakski”, der har tapetseret forruden, så skal der være bøde.

Så er der det altid tilbagevendende problem – lygter. Ligger der nogle rapporter om, at lastbiler med fx to fjernlygter og for meget og ekstra orange/gule lamper er impliceret i flere uheld, end nu siger jeg standard lastbilen?

I en artikel i Fernfahrer (tysk lastbilblad) havde de en artikel om ekstra lys og lamper i nr. 6/19, hvor de så spurgte en billist om hans mening. Det så jo altid godt ud med sådanne lastbiler, og så var de også pæne og velholdte, og lygter hang ikke og flagrede bagefter, det kan man da forholde sig til. Føreren kan blive frakendt førerretten ved alvorlige fejl og mangler, ja hvor skærer man den over?

Til sidst skriver de noget om ulovlig støj. Det kan jeg kun bifalde i højeste grad, hvis det er 6-cylinderne de har fokus på her, men nu er man jo nok blevet skadet med årene, og jeg lytter gerne til en V8’er, der trækker afsted – det samme med en Harley Davidson.

Jeg kan kun sige til Jens Groot fra FDL, at han har ret i, at der er ting, der bør tilpasses nutiden i den danske færdselslov. En chauffør, der har arbejdet hele dagen med at køre fisk og leveret flere steder, kommer sent ud på aftenen til Hedensted og må ikke køre mere. Der er så ikke mere plads, og han holder så bagved, som vi da har gjort i alle de år, jeg har kørt. Næste morgen bliver han præsenteret for en bøde på lidt over 2000 kr. – ja goddaw, som en kollega sagde, ”hvis det er sådan klaveret spiller, bliver han hellere hjemme”. Han skulle ikke betale for, at hr. og fru Danmark skulle have deres sofa til tiden, den kunne de selv hente.

Nu kører jeg kun nogle enkelte ture i ny og næ, men danmarksturene prøver jeg at undgå. Det går mest sydover, da kan man da kun få en bøde ved Frits, og så kører man videre.

Lars Jørgensen

Åbenråvej 14

6340 Krusaa

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109